Shows & kabaret
Show Girls
”Show Girls” hedder det show, som har premiere på Lindenborg Kro den 15. august 2008. Jeg er på scenen sammen med sanger- og entertainer, Lise Haavik, de to dansere: Carsten Søncksen og John Andersen og selvfølgelig også sammen med musiker, Stanislav Doney.
Det, som kommer til at kendetegne showet, er masser af fed musik og sang, flot og underholdende dans og så små-sketches af forskellig art.
Lise Haavik, restauratør Lone Jacobsen og jeg var i øvrigt i Oslo i januar måned for at researche på konceptet ”Show Girls”, og i den forbindelse oplevede vi fire af Norges allerbedste sangerinder give deres bud på, hvad ”show girls” er. Vores show på Lindenborg Kro tolker begrebet på en lidt anden måde her giver vi den gas på scenen tilsat en masse selvironi - det kan opleves både i dansen, i sketchene og i sangen.
Showet spiller fra den 15. august til den 25. oktober 2008.


Efterårs-, jule- og nytårsshow på Lindenborg Kro
I perioden 31.10. - 31.12.2008 har vi henholdsvis efterårs-, jule- og nytårsshow på Lindenborg Kro. Endnu en travl tid med fulde huse og et publikum, som er helt i stødet! Det er hektisk, varmt og intensivt. Showholdet består af skuespiller Troells Toya, skuespillerne og danserne: Anna Schulin-Zeuthen og Vika Dahlberg, mig selv og Hans Peter Andersen bag pianoet.
Jeg glæder mig afsindigt til at være en del af dette team vi har høje ambitioner om at vi skal synge 4- og 5stemmigt, og der bliver en masse sjove sketches på kryds og tværs. Jeg har tidligere arbejdet sammen med Troells på Midtsjællandsrevyen i 2006, og jeg må sige, at han kan altså bare lidt af hvert! Han komponerer musik, skriver tekster, arbejder som dubber, instruktør på diverse forestillinger og står også selv på scenen. Et multitalent. Troells har fundet Vika og Anna faktisk er disse to unge kvinder begge skuespilelever på Eventyrteatret, hvor Troells arbejder. Så det er ”håndplukket” af ham til vores shows på Lindenborg Kro.



The Grand Diva Show

”The Grand Diva Show” er navnet på et nyt show, som spiller på Lindenborg Kro i perioden 20. april til og med 30. juni 2007. På scenen ses Lise Haavik, Susanne Overgaard og Stanislav Donev.
Desuden er der en magisk surprise, da showet krydres med anderledes og lettere pikant artisteri og magi fra en af branchens mest alternative af slagsen! Vi kan løfte sløret så meget, at vi kan sige, at det rimer på humor og komik det kan vist ikke beskrives, det skal opleves! Jan Eberhardt står for denne del af underholdningen.
The Grand Diva Show” består af en masse flotte sangnumre imitationer og parodier på nogle af verdens største kvindelige stjerner Finurlige og sjove indslag og ikke mindst flerstemmig sang af høj klasse. Her er bare guf for øregangene og også lidt til smilebåndet. Og med et særligt glimt i øjet og god humoristisk sans skal Stanislav Donev skal nok sørge for at gi’ pigerne en masse modspil!
Lise Haavik og Stanislav Donev er kendinge på Lindenborg Kro, det er sikker kvalitet og alsidighed! Susanne Overgaard har også haft succes på Lindenborg Kro med de tidligere shows: Evergreens fra Broadway og Stjerneparade. Det bliver en dynamisk cocktail, hvor sang, show og skæg og ballade går op i en højere enhed!
Casino Royal Show & Party

Velkommen til Casino Royal Party med skuespillerne, sangerne og entertainerne Jesper Søgaard, Susanne Overgaard, Hans Peter Andersen og Peter Holst-Beck.
De fire jokere har blandet kortene til en festlig Las Vegas aften med alle de berømte stjerner lige fra legendariske Carpenters og til Queen. Et show med flot flerstemmig sang, up-tempo-sange godt mixet med morsomme gags og fis og ballade. Et alsidigt og imponerende musikalsk show, - en rigtigt Casino Royal Party Aften med stil og smil for showets mange gæster.
Casino Xmas Show & Party

Velkommen til Casino X-mas Party. Et sjovt, festligt og musikalsk Juleshow med Peter Holst-Bech, Susanne Overgaard, Hans Peter Andersen samt gavtyven Jesper Søgaard. Det musikalske firkløver har blandet kortene til et fantastisk juleparty i bedste Las Vegas stil med alle berømte stjerner, lige fra Carpenters til Queen, godt blandet med morsomme jule-gags og julesjov. Et alsidigt og imponerende flerstemmigt musikalsk show - Casino X-mas Party med noget for enhver smag.
Nytårsbrag 2007/8

Igen i år leverer vi en forrygende Nytårs Galla Aften i flotte og nytårspyntede lokaler! Masser af skøn og sjov underholdning med Lise Haavik, Jesper Søgaard, Susanne Overgaard, Peter Holst-Beck samt Birger Steiwer, Hans Peter Andersen og Stanislav Donev
”Showtime” 2007
Medvirkende: Tiffanie Nielsen (danser), Esbern Sühler-Hansen (danser/koreograf), Peter Holst-Beck (skuespiller, entertainer) og mig selv.
Forestillingen bygges op over et mix af gode sange, super dansenumre, skæg og ballade. Kører på Ellens Cabaret i Stege fra april til juli 2007.
”Julekabaret 2006”
Medvirkende: Helle Westergaard (danser), Esbern Sühler-Hansen (danser/koreograf), Lars Jørgensen (musiker) og mig selv.
Folkelig og alsidig julekabaret i samspil med publikum i november og december 2006 på Ganløse Kro.

”Stjerneparade” 2006
Medvirkende: Lise Haavik, Stanislav Doney, Allan Mortensen og mig selv, alle sangere/entertainere.
Musikalsk forestillingen over nogle af de største stjerners sange, herunder parodier/imitationer, sketches m.v. Opsat på Ellens Cabaret i Stege. Kommer senere på Lindenborg Kro ved Roskilde.
”Evergreens fra Broadway” 2005 og 2006
Medvirkende: Katrine Bonde (danser/koreograf), Esbern Sühler-Hansen (danser/koreograf), Hans Peter Andersen (musiker), Jan Eberhardt (skuespiller) og mig selv.
Forestillingen, som rimede på kabaret, blev spillet på Ellens Cabaret i Stege og siden også på Lindenborg Kro ved Roskilde. Kort fortalt var det en hyldest til de største Broadway-forestillinger fra 1920 til og med 1980.
|